en Hendilse medh knappenol

Medh sorrig maa der kundgiøris att Huusmodiren ej kand finde lejlighedh til at fforlyste sig oc læseren med gundstige schriffuelser, item haffuer hun forglæmt megit aff dend ævne til att ffrembringe Schrifft paa gammil Dandsk, vten huilcken hun ej kand faa nogith ner paa korteligen tijd, Vil hun saa giue læseren it styche screffuet aff dend welbyrdige och erlige mester Absalon vdi Bergen att aar effter Christi byrd 1566 6. Januarij, amen et salutem:

Den femte Januarij hafde Erick Rosenkrantz fore sig alle de sager som vore skedde for julen der iblant waar frw Ribe (Magge Kaasis dotter som var steglid [stegla; lagd på eit vassrett hjul oppå ein påle etter avretting] paa Nornæs fordi hun stach sin egen hosbonde ihiel med en kniff her inne paa Biergit tuert fraa Badstuen) en skøge, hun klaged paa en skottequinne ved naffn Elzebe, att hun skulde slaged fru Ribe, huilked hun nechtede, men sagde at hun sielff stach sig med en knappenol i næsen at hun blødde, oc gick saa til byfogden och klaged henne, Da sagde frw Ribe, til den anden, der som ieg stach mig meg knappenol, gud lade mig aldrig skiles med mit foster som ieg staar med, suarede Elzebe gud naade dig for bøn du badst, strax om syndagen bleff fru Ribe syg af pestelentz oc fødde barned om Helligtrekongers dag. och om Tysdag der effter døde moren, vden sacrament, oc begrauen i Korskircke den 9. Januarij. Denne var en ful skøge, oc nersmurt, oc it vngt menniske.

Tillæg til Ordlisten (Deel 4)

Tillæg til Ordlisten 

Een Redegiørelse for de i Ægteskabet mellem Netnørden og Huusmoderen benyttede Ord, med Vægt på de Udtryk, der ere dunkle og besværlige at udtyde for Personer udenfor deres Huusstand, samlet og forfattet af Huusmoderen selv, dog ikke uden Hjælp af den bemeldte Netnørd. 

nata seg at skride hen til Køkkenet og det i Hiørnet befindende Skab, i hvilket man fremfinder og i Haanden anretter een af Nødder bestaaende Portion, der i Regelen ædes i een opretstaaende Lægemsstilling, thi man begierer blot een lille og letteligen tilvejebrakt Fornæmmelse av Mæthed, hvis Opnaaelse afstedkommer dyb Tilfredsstillelse og opfrisket Energie. Denne sproglige Betegnelse skal, efter forlydende, være oprunden af det norske not, der i Netnørdens vossiske Dialect omgiøres til nata- ved Sammenstillelse, exempelviis natakrakje (‘Hassel’) og natabjødn (‘Egern’). Hvorledes denne henbøjede Form er bragt i Anvendelse som Verbum, formaa Ægtemagerne ikke at aflægge Redegiørelse for. Dog lader det sig ikke bestride, at Huusmoderen er den, der haver de største Tilbøjeligheder i Nøddernes Retning, da hun ikke, som Netnørden, haver for Skik at undertiden tage sig een anstændig Mængde Rosiner. Af den anførte Aarsag kaldes Huusmoderen tidt «Nøtteskrika» eller «Nataskriko» (Brugen er noget vexlende). Følgelig holdes det for rimeligt, at Netnørden – her som i de fleste Tilfælde – er Hiernen bag Vanvidet. 

nøgda v. at med Organer i Halsens og Mundens Nærhed frembringe Lyde, der utvetydig tilkendegiver een dybtindgribende Glæde og Tilfredshed. Stundeviis fremtræde disse Lyde som een lav eller indestængt Humren, der have noget af Trimfens Fornøjethed over sig. Vi maa indbilde oss eet lystigt «håhå!», dog med den Indskrænkning, at Munden helst er tillukket, saaledes at vi nærmest maa udlægge det som eet fra Brystet fremrullende «hmhmm». Endvidere skal det bemærkes, at nøgda ikke fuldt sammenfalder med bryntyta, eftersom Bryntyting er een lydløs og ofte for Spøg bedreven Activitet. Nøgding er een meere alvorlig Sag, formedelst de Grunde over hvilke man nøgder: Ægtemagerne nøgde nu og da av smaa og paa Overfladen liggende Glæder, exempelviis varmt Bagverk, men oftere nøgde de over at deres dybeste Ønsker er blevne opfyldt, og at de synes om sin Skæbne og sine Livsforhold i een saadan Grad, at de føle Glæde derover.

Tillæg til Ordlisten (Deel 3)

Tillæg til Ordlisten 

Een Redegiørelse for de i Ægteskabet mellem Nettnerden og Huusmoderen benyttede Ord, med Vægt på de Udtryk, der ere dunkle og besværlige at udtyde for Personer udenfor deres Huusstand, samlet og forfattet af Huusmoderen selv, dog ikke uden Hjælp af den bemeldte Nettnerd. 

krumspringa, v. at bevæge sit Lægeme fremefter Gulvet i een sammenkrøbet Positur, hvorved den fremadgaaende Motion besørges ved at man hurtigt drager sine strømpeklædte Fødder mod eet forholdsviis glat Underlag. Denne sælsomme Aktivitet, der undertiden forlyster Ægtemagerne saa meget at deres Aandedrægt lider under tøjlesløse Fniis og Skraldelatter, haver sin Baggrund i practiske Forhold. Denne Gænge, eller hvorledes man nu vil benævne Virksomheden; man falder uvilkaarlig hen i Tanker om «silly walks», blev første Gang observeret da Huusmoderen een Qveld sat paa Hug, kun iføret sine Uldstrømper og sit Undertøj, og søgte efter nogle Genstande i Baderumskabets laveststaaende Hylde. I selvsamme Øjeblik strakte Nettnerden sig over hende, for at naae een af Plastic tillavet Flaske inneholdende Mundvand med Fluor. Da Huusmoderen havde fundet hvad, hun søgte efter, besluttede hun, fordi hun ikke ønsket at spolere Ægtemagens Project med Mundvandet, at bevæge sig ud i aabent Lænde ved at henflytte Fødderne uden at rejse sig. Alle, der selv haver forsøgt at gaae medens de sidde paa Hug, vil vide at man ei formaaer at løfte Fødderne i denne Stilling, hvormed der er paakrævet med en Sorts Textiler paa den nævnte Lægems-Deel. Hvorom Alting er, enten De haver Erfaring med den slags eller ikke, kan De tænke Dem at det var eet comiskt Skue. Effekten blev ikke mindre deraf, at Huusmoderens nøgne Ryg ifølge Nettnerden ledet Tankerne henimod den fra Tolkiens Skrifter kendte Figur Gollum. Nu vel! Dette haver dog ikke havt een saa afskrækkende Virkning paa Nettnerden at hun ikke selv giver sig til at "krumspringa". Det hender oven i købet at de tvende fuldvoksne Kvinder laver sig een i Stuen liggende Løbebane ved at bortstøde Stole og andet, for saa at rende efter hindanden paa den ovenfor beskrevne Maade. Undertiden omtale de Aktiviteten som at krøkjekuta, men krumspringa er uden Tvivl den raadende Benævnelse.

Tillæg til Ordlisten (Deel 2)

Tillæg til Ordlisten 

Een Redegiørelse for de i Ægteskabet mellem Nettnerden og Huusmoderen benyttede Ord, med Vægt paa de Udtryk, der ere dunkle og besværlige at udtyde for Personer udenfor deres Huusstand, samlet og forfattet af Huusmoderen selv, dog ikke uden Hjælp af den bemeldte Nettnerd. 

fjom, m. en Ansamling af Haarstraa, der simpelthen ikke vil lægge sig ned og følge Hovedets Form, men i Stedet strutte og stikke ud i Luften ligesom een Vimpel. Især Nettnerden er rammet af denne Haarets Ulydighed, da hendes Krøller let blive præget af Vind og Væder og andre Omstændigheder. Huusmoderen haver een stridere Haarvækst, men der kan dog indtræffe, først og fremmest naar Haaret er blevet lidt langt, at hun om Morgenen vågner med een i Baghovedet rædselsfuld Hvirvel, der uregerlig stikke ud paa den ovenfor beskrevne Maade. Ordet lyder sædvanlig som fjomm, og forekomme i Udtryk som «i dag har eg ein stor fjom», «aa, saa fine fjommar!». 

jotne, m. eet i Høide og Bredde storvoxet Kvindfolk, der beskjæftiger sig med Vagthold og andre uniformerede Virksomheder, hvormed hun indgyder een vis Agtelse og Myndighed, exempelviis i den for Sikkerheden practiserede Control ved Flyhavne og deslige. Man bemærke ogsaa, at disse «Jotnar» ere efter Forholderne mandhaftige, noget Huusmoderen og Nettnerden begribeligviis vide at give sin Værdsættelse, da de selv ere af ringe Størrelse og ikke godt kan værge sig tilfredsstillende i kritiske Situationer.

kleiv, f. som i Dagligsproget een stejl eller brat Skrænt, Bakkeskraaning, men hos de her omtalede Ægtemager haver Ordet faaet een noget indsnævret Betydelse. De bruge Kleiv om de tre i Egnen befindende Klæve, der i Særdeleshed ere haarde at bestige løbende. Til disse Klæve maae føyes nogle mindre Bakkedrag, der blive benævnet Haugar. Ægtemagerne vil ofte, paa sine i reen Luft adspredende Udflugter, danne ulige Kombinationer af disse vertikale Hinder og kalde det Oppleving. Exempelviis: «I dag hadde eg ei dobbeltkleiv-oppleving.» (Hun løb op to Klæve.) «Skal me ha ei dobbelthaug- og enkeltkleiv-oppleving?» (Springe op to smaae og een stor Klæv.) Paa disse Udflugter giver Fænomenet Fjeldbæk sig hyppigt til kende.

ny hund i hus

No er det kome nytt liv i barndomsheimen til husmori! Nytt dyreliv, i alle fall. Han heiter Metz og er fødd i Stryn, men no er han elverumsing (med fritidsbustad i Engerdal). Husmori og nettnerden hev ikkje helsa på honom enno, men dei hev fenge bilæte og tykkjer han ser snild ut.

Her ligg han i graset med yngste syster si.

Han berre: Sjukt mykje mat ass!

Flink til å leika med potta.

Tillæg til Ordlisten (Deel 1)

Tillæg til Ordlisten 

En Redegiørelse for de i Ægteskabet mellem Nettnerden og Husmoderen benyttede Ord, med Vægt på de Udtryk, der ere dunkle og besværlige at udtyde for Personer udenfor deres Husstand, samlet og forfattet af Husmoderen selv, dog ikke uden Hjælp af den bemeldte Nettnerd. 

bryntyta, f. bruges om en Person, der trækker sine Øjenbryn op ad – én eller flere Gange – for at give til kende Glæde, Undren, Tilfredshed og lignende Sentimenter. Efter disse Bevægelser er Skikken, at den anden Person i Husstanden siger, dersom denne opfattet det Heele, «ja so, er det bryntyta?», «var det bryntyta eg saag?» og andet saadant. Ordet skal ogsaa have forekommet som verb: «Driv du aa bryntyt?» «Saag eg eit bryn som taut?» Dette er dog ikke alminneligt. 

fjellbekk, m. at løbe med Vand eller anden Vædske i Indvolderne, saaledes at der stødviis skvulper og klukker aldeles som en Fjeldbæk. Ordet bliver gerne benyttet naar den ene af Ægtemagerne haver motioneret sit Legeme med den ovenfor skildrede klukken i Bugen, og kommer ind i Stuen. Da vil hun sige: «I dag var det fjellbekk.» 

kobbensobben, m. 1) at lægge sig til at sove, gaae til Sengs, finde sit Natteleje; 2) at afbryde den Samtale, der jævnligt tager til, naar Ægtemagerne ere krøpne i Sengen op, for saa at sove. I denne sidste Betydning bruges Ordet ligesom et Formular, der med øjeblikkelig Virkning standser alt Snak. Efter at have afsluttet en Sætning, kan Nettnerden, der uden Tvivl er den flittigste Bruger af dette ord, sige: «No er det kobbensobben.» Husmoderen forstaaer da straks, at det næppe gavner hende at tale mere. Dette Ord er ganske sikkert en substantiveret Udvidelse af det (i vestlandske Talemaal) kendte verb kubba ‘at blive liggende, sovne (i drukken Tilstand)’. 

nogit brygg Et dansk Indslag, der mærker sig ud med sin særpregede Udtalemaade, hvorom nedenfor. Ordet Brygg betyder i denne Sammenhæng ‘Kaffe, der er laget ved Hjælp af en dertil egnet Maskine, mere nøiaktigt en Kaffetragter’. Videre skal der bemærkes, at naar dette Brygg er blevet for sterkt, vil det i Ægtemagernes Dagligtale blive benævnet Olje, i det modsatte Tilfælde er det Skvip. Ægtemagerne finde som bekendt Glæde i at benytte alderdommelige Ord og Udtryk, og her synes vi at møde skriftlige Former som ere henimod 400 år gamle, og som ovenikøbet danne Grundlaget for den mundtlige Form. Exempelviis kan Nettnerden, efter at have indtaget sin Middag, stille Husmoderen følgende Spørgsmaal: «Kan der bliffue nogit brück?» Hun siger da ligefrem «bliff-u-e», efter Skriften, men lægger saa paa naar hun kommer til det sidste Ord, saaledes at Brygg bliver kraftigt aspireret og lyder ligesom «brühk» eller «bhrühk». 

sur på ekte Denne Formulering er en Sjældenhed, og det er noget, der haver sin naturlige Forklaring. Det viser til en Følelse, der forekommer saa sjælden, at det netop kræver et eget sprogligt Udtryk. Sagen er nu den, at Ægtemagerne oftest ere i ondt Lune fordi de 1) føle stærk Trang til Hvile og Søvn; 2) føle stærk Trang til Føde; 3) ere lige ved at faae «den maanedlige Renselse». Men naar de ere vrede og irriterede, uden at kunde finde nogle sandsynlige Grunde dertil, kan de sige, med en for Tilhøreren mærkbar Forbavselse, «no er eg faktisk sur på ekte». Nu forstaaer I maaske ogsaa, at Leksikografen finder det aldeles høitmagtpaaliggende at precisere, at Ægtemagerne sjælden ere vrede på hinanden, hvad enten vi tale om den ægte eller uægte Form. 

tiur, m. ligesom fjellbekk viser dette Ord til nogle fra Legemet frembrydende Lyde, men disse komme fra Struben og ere besværlige at give en fuldkommen Beskrivelse, skønt de ligne Fuglelyde, efter hvilke de ere opkaldede. Det er dog ikke Tale om Opstødelse af Luft, for ofte er der bare svage Kluk, der ere rigtigt løjerlige både at kende og høre.

fugl, fisk eller midt imillom?

Nettnerden meiner at me til saman ser ut som (eller formar) eit dyr på dette bilætet. Eg slit litt med å sjå det, men kanskje lesarane ser kva dyr ho meiner?

menuett i mai

I dag gjekk husmori og frua ut i hagen og tok nokre bilæte. Sjå kven som vilde vera med! Linsepus, som fotografen kallar det.

hansteen i heisen?

Avisone stiller stundom folk dette spursmålet: Kven vilde du helst ha sete fast i heisen med?

Det er mange eg gjerne skulde ha sete fast i heisen med, serskilt um eg fekk velja fritt millom både livande og daude. Frua kjem sjølvsagt fyrst, men sidan eg sit fast med henne elles i livet òg, lyt andre sleppa framum her. Til dømes Aasta Hansteen 1824–1908). Ja, um eg hadde fenge heisspursmålet i dag, hadde eg valt henne.

Ikkje berre av di ho var den fyrste kvinna i Noreg som vart utdana til profesjonell kunstmålar. Og ikkje berre at ho var sers uppteki av kvinnesaki og jamvel er kjend som den fyrste kvinna i Noreg som heldt fyredrag for ålmenta. Og ikkje berre av di ho var ein av dei allra fyrste som tok i bruk landsmålet. Men alt det til saman, og legg til at ho var RAR og temmeleg skeiv. (Eg meiner ikkje å segja av dei tvo sakene heng saman, men stundom gjer dei no det.)

Uvanleg er radt eit betre ord enn rar, og uvanleg til kvinna å vera er fulla endå meir råkande. Hansteen var i alle fall meir framfus en eg er, for å segja det varsamt. 

Det fyrste eg høyrde um dette mennesket, var at ho var millom dei fyrste som nytta landsmålet. Alt i ungdomen vart ho kveikt, og i 1862 gav ho ut boki Skrift og Umskrift i Landsmaalet. Det er freskt, både av di ho var kvinna (målsrørsla vart no elles sers mannstung) og av di ho var embetsmannsdotter frå Christiania. Dessutan var ho ei av fleire kvinnor i venekrinsen til Aasen sjølv. 

Av dagbøkene hans ser me at dei to møttest med ujamne millomrom frå 1861 til 1890. Nokre døme (Jf. og Jfr. = jomfru):

28. november 1861: Besøg af Jfr. Hansteen. Anmærkninger til hendes Manuskript. 
31. juli 1862: Essays and Reviews, 44 s. Skrift og Umskrift i Landsmaalet. 36. [sistnemnde av Hansteen]
26. desember 1873: Faaet "Det svenske Præsteskabs nyeste Bedrift" [av Hansteen, med dedikasjon]. En Korrektur for Turistforeningens Aarbog. Talt med Asbjørnsen, Fr. Hansteen og fl. Meget vakkert Veir. 

2. mai 1876: Kontoret (Andebu, Hiterdal). Hørt Aasta Hansteens Foredrag paa Klingenberg [um kvinnesaki]. Til Egeland atter 30 s.

16. august 1890: Atter stort Uveir med Lyn og Torden. Besøg af Aasta Hansteen.

Lat oss samla oss um det siste: Uveir med Lyn og Torden + Aasta Hansteen. Ei god blanding! Saki er at Hansteen den siste vika hev dukka upp i tvo ulike bøker eg hev lese, og der kjem det tydeleg fram at det fylgde litt «uvêr» med henne. 

Fyrst frå ein artikkel av T. Hellesund i Norsk homoforskning (2001, s. 150):

Den kjente kvinnesakskvinnen, malerinnen og debattanten Aasta Hansteen var en av de mest artikulerte mannshaterne. Fra Amerika brakte hun med seg en ridepisk, til beskyttelse mot menn, fortalte Aasta Hansteen selv. Tradisjonen forteller at hun om sommeren løp mot okser med paraplyen hevet og ropte: «ditt avskyelige mannfolk» (Lein 1984:159). Når Camilla Collett formante Aasta Hansteen om å ikke rase fram slik at hun gav mennene anledning til å trekke kvinnesakskvinnenes genuine kvinnelighet i tvil, kom svaret kontant og treffende: «Furierene er ogsaa kvinder, hugs det Camilla Collett»(Lein 1984:162). [mi utheving]


So stakk ho fram att i boki Romantiske vennskap (2016) av J.O. Gatland. Fyrst i eit dikt ho skreiv til den svenske målaren Sophie Ribbing, på landsmål, der ho jamfører Ribbing med ei rekkja græske gydjor, d.e. gudinnor (s. 56–57):

Greske gydjor lyt eg maala
skal eg lik i billæt faa deg.
Ja, alt anna verd for lite:
Heil deg svenske Aphrodite,
Venus ifraa Milo sjølv!

So skal me sjå kva karane syntest um denne frk. Hansteen, som var alt anna en ei yndig nikkedokka. Her frå eit brev August Cappelen sende til Vilhelm B. Nicolaysen:

Aasta Hansteen seer aldeles ud som hendes Fader, dersom han havde Dameklæder paa, blot lidt grimmere, altsaa just ikke noget Ideal for quindelig Skjønhed – men saa har hun mange andre gode Egenskaber; for det Første har hun en prægtig, sort Knæbelsbart, som jeg daglig misunder hende ...

Med andre ord: Ei dama eg gjerne skulde ha møt!

surring

Det er ei stund sidan dei fyrste insekti tok til å røra på seg, og det hev jamvel vore insekt i vevritet til nettnerden. Husmori tykkjer det er trivelegt med liv i lufti. Fint for fuglane er det òg. Men i dag er det ikkje flugor og slikt ho skal skriva um, det var berre noko ho kom til å tenkja på då ho las eit stykke i dagboki til Olav H.H.

Noko so råkande! tenkte ho. For husmori hev ofta slik ein ubøygjeleg trong til å skriva, ikkje poesi, vel å merka. Skriving er det då lika fullt. Men ho hev ikkje visst korleis ho skal skildra det. Skrivekløe? Jau då, greidt nog. Men Olav-en segjer det betre, i ritet frå 3.2.1948:

«Det er ein surr i deg, ein veldug urgrunn av kjenslor, som krev form.»

Just det. Ein surr i deg. Urgrunn av kjenslor. 

Men det endar ikkje der. Husmori sat og høyrde på ein gamal Kent-demo då ho skreiv dette innlegget, og so, nett so da sko vò telaga, kom desse ordi or høgtalarane:

Stora flugor surrar omkring
hör du ingenting, ingenting, ingenting, ingenting?

Husmori veit ikkje korleis ho skal tolka dette. Eit nærliggjande framlegg er: DET VART BERRE SURR.

glad påsk!

For fyrste gong sidan 2012 var husmori på Austlandet i påskehøgtidi. Her kjem nokre blinkskot frå dagane ved svenskegrensa, so dei faste lesarane på Vestlandet kann sjå kva me sysla med.

Det vart mykje renning på skidor.

En har ikke mer moro enn en lager sjøl, si.

Uten mat og drikke duger helten ikke.  

Husmori fer gape åt medan ho et.

Skyting med luftgevær på blink. 

Den som fekk færrast poeng, laut laga middag.

Det vart ikkje husmori, men mori.

 Hyttebokskriving i stillongs.

hoppa, sa katta

Denne vetteren hev husmori og frua havt mykje med huspusen å gjera, sidan eigarane hans hev ei hytta dei gjerne fer til i helgane (no som det er snjo?). Huspusen er på alle måtar husvarm, og jamvel om han kann vera litt trøyttande og uskikkeleg, hender det at han tek skikken dit han kjem: Han ser på hopprenn med husmori.

Astor: Kva ser me på no?

Husmori: Gjentone hev renn i Ljubno.

Astor: Og kven heiar du på?

Husmori: Nei, det er no moro å fylgja med på ho Maren, då.

Astor: Eg heiar på ho slovenske, eg.

Husmori: Ho slovenske? Dei er fleire av deim, veit du. Maja? Spela?

Astor: Nei, Kattja.

Husmori: Du meiner Katja? 

Astor: Nei, eg meiner Kattja.

Husmori: Akk ja.

mange um beinet

Me held fram i den språklege leidi frå fyrre helg. Denne gongen er emnet noko alle kann kjenna seg att i: talemålsskilnader. Rettare sagt ulik bruk av det same ordet. Husmori og nettnerden er uppvaksne på kvar sin kant av landet, og dei språklege skilnadene er jamnast ei kjelda til gaman og hugnad. Men ikkje stødt! Nettnerden synest det er morosamt at husmori segjer «bena» når ho viser til føtene, som her:

«Je ær så kald på bena.»
«Har du så små ben at du får på deg dessa skoa?»

Husmori hev ofta havt kjensla av at det er ho som gjer feil her, medan nettnerden hev rett. Lika vel vert det heilt gale for husmori å segja slikt som «je ær så kald på føttene». Øysterdalsformi «føten'» er greidare, men det er no ein gong slik at «bena» fell lettast for henne. Er det husmori som er rar i målet? Er det rett av nettnerden å flira åt dette?

NEI! Hemnen er søt! For husmori slo upp ordet bein i ordboki til Ivar Aasen:

liggja i midten

Folk som er mykje saman, til dømes ektemakar og huslydar, fær stundom eit eige stammespråk. Dei lagar og tek i bruk visse ord og ordlag som folk utanfrå slit med å tolka. Slik er det i alle fall i heimen til husmori og frua, millom anna av di husmori hev fenge ei innføring i denne ordlista. Men dei tvo luringane hev òg eigne ordlag i ermet. Til dømes «liggja i midten».

Med «liggja i midten» meiner dei 'liggja i midten i ektesengi'. Men saki er ikkje at ein av dei tvo skal liggja i midten. Hå nei, her er det tale um at ein tridjeperson skal få liggja i midten i ektesengi. Som de vel skynar, er ikkje dette bokstavleg meint. Lika vel er det eit svært praktisk ordlag.

Tenk deg til dømes at du sit og ser på ein film, og so tykkjer du at ein av personane i filmen er sers fin, søt, tiltrekkjande, triveleg eller liknande. Dersom du er saman/gift med ein person som ikkje vert svartsjuk i hytt og vêr, kann det henda at du vil letta hjartat og fortelja um denne vesle og heilt ufårlege hugtakingi. I staden for å byrja med ei lang utgreiding der du lyt leita etter høvelege adjektiv og so frametter, held det å segja: «Ho kann få liggja i midten.»

Stundom er husmori og frua samde um kven som kann få liggja i midten, stundom ikkje. Husfreden vert ikkje skipla av slikt. Men dei tvo er no vortne so vane med ordlaget «liggja i midten» at dei radt nyttar det utan at konsentrasjonen er påkopla. Då gjeng det heilt gale.

Ein sein januarkveld skulde husmori fortelja nettnerden at ho, etter nokre rundar i tenkjeboksen, var komi fram til at Game of thrones-figuren Daenerys Targaryen («the mother of dragons») kunde få liggja i midten. Men då husmori opna munnen og tok til å tala, sa ho ikkje at drakemori kunde få liggja der. Tunga køyrde sitt eige laup, so husmori sa:

«Du ... Je syns kanskje at dronningmora ska få ligga i midten.»

Nettnerden skratta so hjarteleg at det var ei frygd å høyra. Drottningmori! Husmori og nerden hev ikkje noko imot det britiske kongehuset, men å ha drottning Elizabeth (fødd 1900) imillom seg i sengi er dei ikkje ovhuga på.


Men drakemori er godkjend.

flyging

Ja ja, so vart eg atter påmint dei gamle idrottslege bragdene mine, då «Mesternes mester» synte gamle upptak av Sagen og den unge husmori kunde skimtast nede i bilætkanten. So då kasta ho seg yver arkivet og fann nokre gamle blinkskot som husmorfaren knipsa. Det gjorde godt å sjå litt kvitt, sidan all snjoen her rann burt på fredag og laurdag.

Rena 2003

Saalfelden (Austerrike) 2003

Dei som hev nervar til det, bør dessutan sjå denne snutten: verdsrekord i skihopp med hjelmkamera.